Lagerchef og deltids lagermedarbejder til Service Projects – Brande
Service Projects er en hurtigt voksende dansk designvirksomhed med base i København, og med et lager i Brande, hvor vi har brug for dig.
Vi designer og sælger funktionelt og æstetisk bordservice til både private og professionelle kunder over hele verden. Vores univers bygger på detaljer, materialer og et internationalt udsyn, men vi har også begge fødder solidt plantet i jorden.
Som lagerchef får du ansvaret for den daglige drift og får en nøglerolle i at sikre, at vores produkter bliver pakket, sendt og håndteret med samme omhu, som de bliver designet med. Samtidig bliver du en vigtig del af en virksomhed, hvor tonen er uformel, tempoet er højt – og hvor vi prioriterer både samarbejde og godt humør.
Dine opgaver bliver blandt andet:
-
Pakning og afsendelse af både webshop- og Wholesale order med fokus på kvalitet og effektivitet.
-
Modtagelse, kontrol og registrering af varer fra vores producenter.
-
Opdatering og ajourføring af lagerbeholdning i vores system (Traede, NTG og Webshipper).
-
Strukturering og optimering af lagerets indretning og processer.
-
Dialog med kontoret i København om ordrer, leveringer og restordrer.
-
Håndtering af returneringer og fragtspørgsmål med vores kunder.
-
Kvalitetssikring og dagligt ansvar for, at lageret kører som det skal.
Vi leder efter dig, der:
-
Er struktureret og har en praktisk tilgang til opgaverne.
-
Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt.
-
Har erfaring med lagerarbejde og/eller logistik, eller lyst til at lære det.
-
Er komfortabel med IT-systemer og forstår vigtigheden af korrekt registrering.
-
Taler og skriver engelsk.
-
Har lyst til at blive en del af en mindre, men ambitiøs virksomhed, hvor alle løfter i flok.
Vi tilbyder:
-
Et job med ansvar, frihed og mulighed for at sætte dit præg på en vigtig funktion i en internationalt orienteret virksomhed.
-
Et arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og en uformel tone, vi sætter pris på hinanden
-
Et tæt samarbejde med hovedkontoret i København, og mulighed for løbende sparring og udvikling.
-
En fleksibel stilling med mulighed for både fuldtid og deltidsløsning, afhængig af hvem du er.
-
Løn efter kvalifikationer og med ordnede forhold.
Arbejdssted:
Lageret ligger centralt i Brande og fungerer som vores primære distributionscenter.
Forventet opstart: mellem 15. januar og 1. februar
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning til ps@service-projects.com
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive eller ringe på +45 31431752