Lagermedarbejder / Fuldtid

Lagermedarbejder søges til Service Projects i Brande

Er du typen, der trives med orden, kan arbejde selvstændigt og sætter en ære i at få tingene gjort ordentligt? Så er du måske vores nye lagermedarbejder.

Om os

Service Projects er en dansk designvirksomhed med hovedkontor i København og lager i Brande. Vi designer og sælger funktionelt og æstetisk bordservice til både private og professionelle kunder i Danmark og resten af verden. 

Om stillingen

Som lagermedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift på lageret — og den direkte kontakt til vores kunder. Udover det daglige lagerarbejde overtager du ansvaret for vores kundeservice, hvor du besvarer henvendelser på mail og sikrer, at kunderne får en god og professionel oplevelse.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med lagerchefen, men vil også have perioder, hvor du arbejder selvstændigt. Når lagerchefen ikke er til stede, forventer vi, at du kan åbne lageret og fortsætte den daglige drift med plukning, pakning og afsendelse af dagens ordrer.

Dine arbejdsopgaver

  • Plukke og pakke kundeordrer
  • Booke forsendelser og klargøre pakker til afhentning
  • Varetage kundeservice — besvare henvendelser, følge op på ordrer og sikre en god kundeoplevelse
  • Modtage, kontrollere og placere varer ved leverancer
  • Holde lageret ryddeligt, organiseret og præsentabelt
  • Hjælpe med almindelige lageropgaver efter behov
  • Åbne lageret og sikre den daglige drift, når lagerchefen ikke er til stede

Vi leder efter dig, der

  • Er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
  • Trives med fysisk arbejde i et aktivt arbejdsmiljø
  • Har sans for orden og kvalitet
  • Kommunikerer venligt og professionelt — både skriftligt og mundtligt
  • Kan tale, læse og forstå dansk og engelsk

Erfaring fra lagerarbejde eller kundeservice er en fordel, men ikke et krav — vi sørger for en grundig oplæring.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling med mulighed for én ugentlig fridag, hvis det ønskes
  • Et alsidigt job, hvor du kombinerer lager og kundekontakt
  • Frihed under ansvar og en grundig oplæring
  • Mulighed for på sigt at få enkelte ekstra arbejdsopgaver, hvis du har lyst
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, gode kollegaer og en humoristisk tone
  • En virksomhed i vækst med korte beslutningsveje

Praktisk information

Arbejdstid: Fuldtid — 37 timer om ugen, med mulighed for en 4-dages uge efter aftale. Arbejdstiden planlægges inden for lagerets åbningstid:

  • Mandag–torsdag: kl. 07.00–15.00
  • Fredag: kl. 07.00–14.00

Lokation: Brande Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning til hello@service-projects.com

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive eller ringe på +45 24 79 70 08.