Part-Time Warehouse Assistant (Danish Only)
Lagermedarbejder på deltid søges til Service Projects i Brande
Er du typen, der trives med orden, kan arbejde selvstændigt og sætter en ære i at få tingene gjort ordentligt? Så er du måske vores nye lagermedarbejder.
Om os
Service Projects er en dansk designvirksomhed med hovedkontor i København og lager i Brande. Vi designer og sælger funktionelt og æstetisk bordservice til både private og professionelle kunder i Danmark og resten af verden. Vores univers bygger på detaljer, materialer og et internationalt udsyn — men vi har også begge fødder solidt plantet i jorden.
Om stillingen
Som lagermedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift på lageret. Din primære opgave er at sikre, at vores kundeordrer bliver plukket, pakket og sendt korrekt, så vores kunder får en god oplevelse — hver gang.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med lagerchefen, men vil også have perioder, hvor du arbejder selvstændigt. Når lagerchefen ikke er til stede, forventer vi, at du kan åbne lageret og fortsætte den daglige drift med plukning, pakning og afsendelse af dagens ordrer.
Dine arbejdsopgaver
- Plukke og pakke kundeordrer
- Booke forsendelser og klargøre pakker til afhentning
- Modtage, kontrollere og placere varer ved leverancer
- Holde lageret ryddeligt, organiseret og præsentabelt
- Hjælpe med almindelige lageropgaver efter behov
- Åbne lageret og sikre den daglige drift, når lagerchefen ikke er til stede
Vi leder efter dig, der
- Er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
- Trives med fysisk arbejde i et aktivt arbejdsmiljø
- Har sans for orden og kvalitet
- Kan tale, læse og forstå dansk og engelsk
Erfaring fra lagerarbejde er en fordel, men ikke et krav — vi sørger for en grundig oplæring.
Vi tilbyder
- En deltidsstilling med varierende arbejdstid
- Et selvstændigt job med frihed under ansvar
- En grundig oplæring og løbende sparring
- Mulighed for på sigt at få enkelte ekstra arbejdsopgaver, hvis du har lyst — lagerarbejdet vil dog fortsat være din primære opgave
- Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, gode kollegaer og en humoristisk tone
- En virksomhed i vækst med korte beslutningsveje
Praktisk information
Arbejdstid: Deltid, ca. 8–12 timer om ugen. Timetallet kan variere afhængigt af ordretilgangen. Arbejdstiden planlægges løbende inden for lagerets åbningstid:
- Mandag–torsdag: kl. 07.00–15.00
- Fredag: kl. 07.00–14.00
Vi ser gerne, at du som udgangspunkt har mulighed for at arbejde frem til kl. 14.00.
Lokation: Brande Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning til hello@service-projects.com
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive eller ringe på +45 24 79 70 08.